Lovgivning bag vores samtaletilbud

Her kan du orientere dig i lovgivningen og vilkår bag vores samtaletilbud.

Samtaletilbud i De Åbne Rådgivninger hører under Barnets Lov §28 og §29, hvor kommunen skal tilbyde børn, unge og familier gratis rådgivning for at forebygge sociale problemer og hjælpe barnet/den unge over vanskeligheder. Rådgivningen kan gives som et anonymt og åbent tilbud. Det betyder, at der ikke er journalpligt. Af denne årsag vil der derfor heller ikke være oplysninger at få aktindsigt på et senere tidspunkt. 

Vores tilbud under Lettilgængeligt behandlingstilbud udbydes under Sundhedsloven §126A. Disse forløb journaliseres.

Vi har tavshedspligt. 

I De Åbne Rådgivninger har vi, som alle kommunalt ansatte, underretningspligt, hvis vi møder en familie som har brug for mere hjælp. I har som familie også mulighed for at kontakte Familieafdelingen i Vejle Kommune (tlf. 76 81 51 16), hvis I oplever at have brug for mere hjælp end De Åbne Rådgivninger kan tilbyde.

Klage over den sundhedsfaglige behandling

Ved klage over den sundhedsfaglige behandling i Lettilgængeligt behandlingstilbud, gælder sundhedslovgivningens almindelige regler om klageadgang og tilsyn med sundhedsfaglig behandling.

Hvis du ønsker at klage over den sundhedsfaglige behandling, skal du rette din klage til Styrelsen for Patientklager.

Din klage kan fx vedrøre information og samtykke til behandling eller behandlingens forløb.

Læs mere om klager over sundhedsfaglig behandling og hvordan du klager hos Styrelsen for Patientklager